Forside / Artikler / Gæsteskribent Henrik Christiansen: Hvorfor er der så mange robotter i bilindustrien og så få i trykindustrien?

Gæsteskribent Henrik Christiansen: Hvorfor er der så mange robotter i bilindustrien og så få i trykindustrien?

Det skyldes til dels Henry Ford, men faktisk også hvordan teknologi udvikler sig.

”Teknologi er en Guds gave. Næst efter selve livet er den sandsynligvis Guds største gave til os. Den er fundamentet for al civilisation, kunst og videnskab” – sagt af den berømte matematiker Freeman Dyson. Og salig Henry Ford ville med garanti have elsket vores teknologiske niveau, men han måtte altså nøjes med samlebåndet.

Henrik Christiansen. direktør i Cool Graphics, har en mange års erfaring og viden om den grafiske branche. De sidste år har han beskæftiget sig med to-armsrobotter til branchen

Henrik Christiansen. direktør i Cool Graphics, har en mange års erfaring og viden om den grafiske branche. De sidste år har han beskæftiget sig med to-armsrobotter til branchen

Samlebåndet er nøglen til en ensartet produktion, som kan automatiseres med deraf følgende volumensalg af mærkevarer til lave priser. Og dermed skaffe biler, køleskabe, møbler og andre forbrugsvarer til den brede befolkning og skabe det velstands samfund vi har i dag. Men forbrugerne ønsker sig jo ikke en ensartede, men derimod individualiserede produkter, og dette er enhver mærkevare producents store udfordring. Det individuelle farvevalg løste Henry Ford ved diktatorisk at beslutte at alle hans biler var sorte. I dagens bilindustri har forbrugeren et nærmest ubegrænset valg af farver og meget andet og kan mere eller mindre strikke en meget individualiseret bil sammen. Dette skyldes ikke så meget udviklingen i mekanisk produktion som den teknologiske udvikling i styringen af produktionsprocessen. Altså: computeren.

Tryksags- og serieproduktion har altid været hinandens modsætninger, men hvis man nu kunne standardisere produktionsprocessen så….Og det er det, som de nye online trykkerier gør. Ved at lade forbrugerne vælge mellem et begrænset udvalg af kvaliteter, farver og formater og derefter planlægge produktionen effektivt kan der pulje-trykkes. De dygtige online trykkerier vokser, og det skyldes ikke kun en aggressiv prispolitik som tager jobs fra de konventionelle trykkerier, men i langt højere grad, at en let adgang til at bestille tryksager til en overkommelig pris simpelthen bringer professionel trykning til helt nye kunde-segmenter som aldrig tidligere overvejede at bestille en dyr tryksag. Denne revolution af kommerciel trykning havde ikke været mulig uden computeren.

To-arms ark-løftningsrobot

To-arms ark-løftningsrobot

Robotterne – og udfordringerne – kommer inden for trykning i færdiggørelsen, hvor der stadig er en masse manuel håndtering mellem de enkelte højt automatiserede maskiner. Hele filosofien bag anvendelsen af konventionelle robotter er, at de kan håndtere ensartede processer. Men i trykkerierne er produktionen jo alt andet end ensartet. Der sker ikke kun en løbende produktion af nye jobs, som ikke har noget med de tidligere at gøre. Og ud over dette ved erfarne fagfolk, at de tilsyneladende identiske eksemplarer af den samme tryksag måske alligevel ikke er helt identiske. Det kan skyldes en nærmest umærkbar ændring i farve/vand balancen, luftfugtigheden i lokalet eller noget helt tredje, som ikke kan ses på selve tryksagen, men som alligevel gør en forskel. Det er forskelle, som den dygtige medarbejder løser med sin viden og lange erfaring, måske tilmed ude at vide det, fordi handlingen ligger i rygmarven, men sådanne usynlige ændringer stopper enhver konventionel robot. Der skal altså en helt ny generation af robotter til at løse denne udfordring, og så er vi der igen: computeren – robottens hjerne.

Gordon E. Moore introducerede i 1965 Moores lov, som forudser en fordobling af computeres regnekraft hvert andet år

Gordon E. Moore introducerede i 1965 Moores lov, som forudser en fordobling af computeres regnekraft hvert andet år

”Den menneskelige races største begrænsning er dens manglende evne til at forstå eksponentialfunktionen” – sag af den berømte matematiker Albert A. Bartlett, men én som forstod det var Gordon E. Moore, kendt som grundlægger af Intel, som fremstiller de chips som sidder indeni de fleste computere. Han introducerede i 1965 Moores lov, som forudser en fordobling af computeres regnekraft hvert andet år. Nogen kender den måske bedre som skakbræt-teorien, hvor man sætter én sæk korn på første felt, 2 på det næste, 4 på det næste igen osv. Det ender med, at hele verdens kornproduktion ikke er stor nok til at fylde felt 64. Moores lov er lige så gyldig i dag som i 1965, og da computerens regnekraft nærmest kan betegnes om en forlængelse af vores menneskelige hjerne, vil det som nogen kalder den 4. industrielle revolution blive styret af denne eksponentielle udvikling i modsætning til de tidligere lineære udviklinger. Det vil give os nogle fuldkommen fantastiske, men også uforudsigelige udviklinger, som med garanti medføre meget mere automatisering og mange flere robotter – også i trykkerierne.

En ny generation af robotter, som arbejder tæt sammen med mennesker og derfor løbende kan justere sig til vekslende produktionsforhold er netop nu på vej ud i industrierne. Det er dem, vi har brug for i trykkerierne. I robot-verdenen kaldes de for co-worker robots. Sådanne nye robotter kan håndtere de konstant vekslende arbejdsforhold i trykkerierne og overtage en lang række af de tunge manuelle opgaver. Men det er ikke simple løsninger, fordi de vil være baseret på meget kraftige computere og sofistikerede programmer så robotterne i samarbejde med dygtige medarbejdere kan håndtere fleksible, konstant vekslende arbejdsopgaver. De første nye robotter er faktisk allerede her – med Danmark som foregangsland – fordi Stibographic i Horsens allerede sidste år installerede verdens første industrielle co-worker robot ved skærelinjen, som arbejder sammen med skære-operatøren så alle tunge, manuelle løft er eliminerede.

Om Lis Lykke

Jeg er i den grad en livsnyder og sætter stor pris på en lækker middag sammen med familie eller venner, privat eller på en god restaurant. Jeg er ikke den helt store madkunstner, men kan lide at planlægge og tilberede en middag, der ikke er for indviklet, men gerne lidt ny og uprøvet.