Forside / Test / Test af digitale folieringssystemer
14 forskellige testark, på fire forskellige papirkvaliteter, fra tre leverandører dannede grundlag for testen.

Test af digitale folieringssystemer

Damgaard Jensen kapagnebanner 43-47 Macrodot kampagnebanner 41-46/18

I mange år har foliering været forbeholdt dyrere tryksager og oftest også i større serier, da startomkostninger typisk har været forholdsvis høje. Sådan er det ikke mere. Digitale teknologier vinder frem og gør det muligt at lave foliering på små serier til en overkommelig pris. Det skyldes først og fremmest, at startomkostningerne, der tidligere bestod af klichefremstilling og manuel maskinindstilling, med de nye digitale løsninger er væk.

Hans-Henrik Uttenthal, direktør hos Uttenthal A/S.

Vi er de senere år blevet præsenteret for en række forskellige digitale folieringsløsninger. Det kan ind i mellem blive lidt uklart, hvad man kan opnå med de forskellige løsninger og ikke mindst om kvaliteten lever op til det, vi kender fra de traditionelle folieringsmetoder (varm- og koldfoliering). En dag i foråret havde jeg en snak med Hans-Henrik Uttenthal, som driver en af de størst og ældste forædlingsvirksomheder i Norden, Uttenthal A/S. Vi kom hurtigt frem til, at det kunne være interessant at sammenligne de forskellige metoder. Og for Hans-Henrik er der ikke langt fra tanke til handling, så vi fik hurtigt sammensat en testform og en metode, som vi præsenterede for en række leverandører.

Digitale folieringsteknologier

Der er forskellige teknologier i spil, når vi taler digital foliering. Vi valgte at inddele dem i følgende grupper:

  • Inkjet-baseret foliering
  • Tonerbaseret foliering
  • Laserbaseret foliering
  • Metallography
  • Tonerprint med metalfarve
  • Inkjetprint med metalfarve

Inkjet-baseret foliering fungerer ved, at inkjet-printeren printer en flydende polymer på mediet, hvor folien skal være. Polymeren hærdes delvis op med UV-lys, før folien påføres med varme samt ved at folien klæber til polymeren. Slutteligt hærdes polymeren helt op.

De tonerbaserede folieringsløsninger anvender traditionelle tonerprintere til dannelse af folieringsområdet. Man printer med sort toner, hvor man ønsker folien skal være. Herefter kører man printet igennem en laminator, hvor folien påføres med et varmetryk. Skal man have folie sammen med fx sort eller 4-farve, må man printe to gange og mellem de to print påføre en corona-behandlet kachering, der er modtagelig for tonerprint.

Laserbaseret foliering er endnu ikke en udbredt løsning for tryksager. Men den findes i forbindelse med folietryk på gaveartikler. Laserstrålens varme sørger for at folien overføres til emnet, som i dag typisk vil være i et eller andet plastmateriale. Om der kommer løsninger til papirmediet vil vise sig.

Metallography er en helt speciel teknologi, som endnu kun udbydes af én leverandør. Den blev lanceret af Landa på DRUPA 2016, men sidenhen solgt til det tyske ALTANA og markedsføres i dag som ACTEGA EcoLEAF. Det er ikke en folie i traditionel forstand, men derimod fine flager af folie/metal som påføres via en elektrostatisk valse. Bindemidlet kan være en klæbende trykfarve påført med en af de traditionelle trykteknikker, men den kan også være inkjet-baseret. Fordelen skulle være, at der ikke er noget spild forbundet med processen, i modsætning til traditionel foliering.

Tonerprint med metalfarve er som sådan ikke sammenlignelig med foliering. Det er endnu umuligt at opnå helt blanke overflader med toner og derfor får man ikke tilnærmelsesvis noget, der minder om foliering. Men når det er sagt, så viser de seneste resultater fra fx den nye Xerox Iridesse, at der arbejdes på at gøre tonere mere metalagtig, og at vi ser en tendens til en øget glans i metalfarven.

Inkjetprint med metalfarve er ligesom tonerprint ikke helt sammenlignelig med foliering. Der findes metalfarver til storformatprint hos bl.a. Roland, Epson og Mimaki, men ligesom ved tonerprint er glansen langt fra det man kender fra foliering. Teoretisk burde det være nemmere at opnå en højere glans end tonerbaserede print, eftersom man kan printe i tykkere lag og eventuelt forsinke hærdningen, så den flyder lidt mere ud og dermed får en højere glans.

Testformen, hvor den sorte var fortrykt og testdeltagerne skulle påføre guldtrykket.

Testen

Testen blev tilrettelagt som en traditionel folieringsproduktion. Det vi sige, at vi fortrykte en sort form som derefter blev sendt til foliering hos testdeltagerne. De fik en digital folieringsform (PDF-fil), som de skulle lægge på det fortrykte ark. Herefter skulle testarkene returneres til trykkeriet, hvor de afslutningsvis blev udsat for bukkestreg og blindpræg.

Vi valgte at udføre testen på fire forskellige papirkvaliteter: To bestrøgne (mat og blank) samt to ubestrøgne, hvoraf den ene havde betydelig struktur i papiret. Vi vidste, at de førstnævnte kvaliteter ville passe godt til digital foliering og de to sidste mindre godt. At anvende materiale, som vi vidste ville skabe problemer kan virke ufint, men det var for at få et indtryk af problemets omfang og hvad man skulle være opmærksom på. Testen blev udført på ark i formatet 32 x 48 cm og efterfølgende renskåret til A4 format. Sideløbende med de digitale test blev der lavet en traditionel udførelse med varmfoliering (hot foil).

Deltagerne

Vi inviterede to deltagere fra hver af teknologiområderne inkjet- og tonerbaseret foliering samt metallography-leverandøren. Derudover indhentede vi testmateriale fra tonerprint med metalfarve (Xerox Iridesse), men undlod at indhente materiale fra inkjetprint med metalfarve.
Desværre fik vi ingen respons fra Metallography-leveradøren, og kun en leverandør af tonerbaseret foliering ønskede at deltage. Det betød, at vi havde følgende deltagere:

  • MGI JetVarnish med iFoil (Konica Minolta)
  • Scodix Foil (Visutech)
  • Vivid Matrix (Printech)

De to øverste er inkjet-baserede folieringsmaskiner i prisklassen mellem to og tre millioner. Den nederste er tonerbaseret folieringsmetode (laminator) til godt og vel 100.000 DKK.

Udførslen

Konica Minolta fik testen udført hos en af deres danske kunder, og udførte testen præcis som den var tænkt. De folierede de fire fortrykte ark og tilføjede et ark, som de mente gav et bedre resultat og bedre viste, hvad MGI’en er i stand til.

Scodix udførte også testen, som den var tænkt, på de to bestrøgne kvaliteter, men havde nogle udfordringer med de to ubestrøgne ark. Derfor valgte de, før folieringen, at omtrykke den sorte på bagsiden af testarkene og gennemføre folieringen der. Scodix udførte testen i deres europæiske democenter.

Printech gennemførte også testen hos en dansk kunde, men kun på én papirkvalitet, som viste hvad de kunne på bestrøgne kvaliteter og udlod helt at printe de ubestrøgne. Argumentet var, at de ville være nødt til at kachere arkene for at få et rimeligt resultat, og så går ideen med de ubestrøgne ark fløjten.

Resultatet

Generelt ligger folien flot på arkene uanset hvilken teknologi vi taler om. Det var også den første kommentar fra folietryksspecialisten Ivan Greve fra Uttenthal A/S.

Kantskarpheden er ligeledes flot på alle de bestrøgne papirkvaliteter uanset teknologi. På de ubestrøgne har MGI problemer. Det kan hænge sammen med, at polymeren trænger for hurtigt ind i det porøse ark og derved mister klæbeevne. Det vil være særlig udtalt i kantområderne. Det samme ville sandsynligvis være tilfældet for Scodix, men de har løst deres udfordring ved at printe en sort under det folierede for at lukke porrerne i papiret. Det giver så til gengæld det problem, at hvis folieringen udsættes for blindpræg, så krakelerer den. Stijn Simoens fra Scodix fortæller, at man aldrig ville blindpræge et Scodix-folieret ark, men i stedet benytte sig af den relief-lakering, som netop er mulig med Scodix. Den samme argumentation formodes at gælde for MGI maskiner.

I det efterfølgende er alle billeder taget af test på den blank bestrøgne papirkvalitet.

Tekstgengivelse. Testen bestod desuden af positive og negative skrifter i forskellige størrelser og skriftsnit. Den traditionelle metode har en læsbar gengivelse af en fire punkt positiv. Vivid Matrix følger godt med og gengiver faktisk en læsbar tre punkt skrift. Det flyder lidt mere for inkjet-teknologierne der skal op i 5-6 punkt for sat den bliver læsbar og faktisk formår ingen af dem, at gengive skriften uden problemer på testpapiret i størrelserne op til 12 punkt. MGI’s print på papir, der er tilpasset maskinen viser, at det kan blive en del bedre med det rigtige papirvalg.
Det samme billede tegner sig for de negative tekster, hvor det mest bemærkelsesværdige er, at inkjet-teknologierne har svært ved overhovedet at holde en negativ skrift åben, så man kan se papiret under guldet. Det går bedst for Scodix, men igen viser MGI’s specialpapir, at de klarer sig bedre med tilpasset papir.

Fra venstre mod højre ses Uttenthals varmfoliering, MGI, Scodix og Vivid Matrix.

Pasning og stregtykkelse. Pasningen svinger lidt for alle tre testdeltagere. Det mindste udsving på ca. 0,1 mm ses hos Scodix, ca. 0,2 mm hos MGI og op til 0,4 mm på Vivid Matrix.
Stregerne er generelt lidt for tykke i forhold til oplægget for alle deltagere. MGI ser ud til at have lidt problemer at holde folien på arket, når stregerne er helt nede på 0,1 mm.

Fra venstre mod højre ses Uttenthals varmfoliering, MGI, Scodix og Vivid Matrix.

Gnubbe/Ridsetest. Gnubbe testen foregik ved at køre et viskelæder henover folien i overgangen mellem papir og folie. Alle testark kunne fastholde folien. Ridsetesten blev foretaget ved at køre en negl gennem folien ud mod overgangen til papir. For den traditionelle varmfoliering og MGI skete der ikke andet end, at folien fik en fordybning. På Vivid Matrix og Scodix printene blev folien skrabet af.

Fra venstre mod højre ses Uttenthals varmfoliering, MGI, Scodix og Vivid Matrix.

Bukke- og blindprægstest. Bukketesten blev foretaget ved at bukke arket ved bukkestregen og false den med et falseben for at se om folien kunne holde til det. Der var ingen problemer med folieringen på nogen af arkene. Det samme var tilfældet med det blindpræg som vi udsatte arkene for. Eneste undtagelser var de print som Scodix havde fremstillet på de ubestrøgne papirkvaliteter. Her havde de som nævnt printet sort under for at mætte papiret før påføringen af polymeren. Den behandling kan åbenbart ikke holde til blindprægning, da folien efterfølgende krakelerede og faldt af. Scodix mener ikke, at man i praksis ville anvende blindpræg på deres foliering, men derimod anvende den relief-lakering som deres system muliggør.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at digital foliering er kommet for at blive. De muliggøre forædling på mindre oplag og til en lavere pris og må derfor formodes at bidrage til, at forædling udbredes til flere produkter end hidtil.

Kvalitetsmæssigt ligner folien fuldstændig den samme folie, som blev anvendt til traditionel varmfoliering i testen. Den har umiddelbart det samme udtryk, når den ligger på papiret. Det er først når vi begynder at kigge på de forskellige detaljer, at der sker noget. Fin tekst er svær for de inkjet-baserede teknologier. Af lidt uforklarlige årsager, er folien nem at skabe af med en negl hos Scodix, men ikke hos MGI. MGI har lidt vanskeligheder med at fastholde helt tynde streger på arket. Det ser vi også eksempler på hos Vivid Matrix.

Det er tydeligt at papirvalget er helt afgørende for, hvor godt det går. Bestrøgne papirkvaliteter fungerer bedst og endnu bedre er, hvis man til inkjet-maskinerne anvender papir beregnet til formålet. Problemet i dette er, som Hans-Henrik Uttenthal påpegede på et gå-hjem-møde om emnet, at netop ubestrøgne, strukturerede paprikvaliteter ofte er dem, man vil anvende i forædlingssammenhæng, da de giver de mest spændende effekter.

De testede systemer er meget forskellige og ligger i meget forskellige prisklasser, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige. Mest sammenlignelige er naturligvis MGI og Scodix, som har nogle marginale forskelle, hvor man må afgøre med sig selv, hvad der betyder mest.

Om Søren Winsløw

Mit hjerte banker for at tilvejebringe og formidle viden og information, så det giver mening og værdi, og som kan løfte den enkelte, gruppen, organisationen eller branchen.