Introduktion
Denne artikel vil undersøge antallet af dræbte i forbindelse med Breivik-sagen. Vi vil se nærmere på baggrundsinformation om angrebet, de officielle dødstal, ofrenes identitet, Breiviks motiv, retssagen mod ham samt eftervirkningerne og samfundets reaktion.
Baggrundsinformation
Hvem er Breivik?
Anders Behring Breivik er en norsk højreekstremist, der den 22. juli 2011 begik et terrorangreb i Norge. Han detonerede en bombe i Oslo og angreb derefter Utøya, hvor en sommerlejr blev afholdt af det norske Arbeiderparti. Angrebet resulterede i mange dræbte og sårede.
Terrorangrebet i Norge
Terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011 var et af de mest ødelæggende angreb i norsk historie. Breivik detonerede en bombe i regeringskvarteret i Oslo, hvor otte mennesker blev dræbt og mange blev såret. Efter bombeangrebet begav Breivik sig til Utøya, hvor han skød og dræbte 69 personer, primært unge deltagere på sommerlejren.
Angrebet på Utøya
Angrebet på Utøya var en massakre, hvor Breivik målrettet skød mod uskyldige mennesker på øen. De fleste ofre var unge mennesker, der deltog i sommerlejren. Angrebet varede i omkring 1 time, indtil politiet ankom og anholdt Breivik. Det var et chokerende og tragisk øjeblik for Norge og hele verden.
Antallet af dræbte
Officielle dødstal
Det officielle antal dræbte i forbindelse med Breivik-sagen er 77. Dette inkluderer de 8 personer, der blev dræbt ved bombeangrebet i Oslo, samt de 69 personer, der blev dræbt på Utøya.
Ofrenes identitet
Ofrene for Breiviks angreb var en blanding af unge mennesker, politikere, regeringsansatte og andre uskyldige mennesker. Mange af ofrene var mellem 14 og 18 år og deltog i sommerlejren på Utøya. Deres tab blev dybt følt af hele det norske samfund.
Breiviks motiv
Politisk ideologi
Breivik blev motiveret af sin højreekstreme politiske ideologi. Han mente, at Norge og Europa var truet af multikulturalisme og islamisering. Han så sig selv som en korsfarer og ønskede at vække opmærksomhed omkring sine politiske synspunkter ved at begå et voldsomt angreb.
Manifestet
Før angrebet skrev Breivik et omfattende manifest, hvor han fremlagde sine politiske ideer og motiver. Manifestet indeholdt også detaljer om hans planer for angrebet og hans begrundelser for at angribe det norske Arbeiderparti og dets ungdomsafdeling.
Retssagen mod Breivik
Dom og straf
Breivik blev anholdt og stillet for retten for sine handlinger. Han blev fundet skyldig i terrorhandlinger og drab og blev idømt den maksimale straf i Norge, nemlig 21 års forvaring. Dette er en forvaringsdom, der kan forlænges, så længe Breivik anses for at udgøre en fare for samfundet.
Retssagens betydning
Retssagen mod Breivik havde stor betydning for Norge og resten af verden. Den var en mulighed for at retssystemet kunne give en retfærdig dom og vise, at terrorhandlinger ikke tolereres. Retssagen gav også mulighed for at høre ofrenes historier og give dem en stemme.
Eftervirkninger og samfundets reaktion
Norges sorg og heling
Efter angrebet var Norge præget af sorg og chok. Hele landet stod sammen i en fælles sorg og støttede hinanden i helingsprocessen. Der blev afholdt mindeceremonier og andre arrangementer for at mindes ofrene og vise støtte til de pårørende.
Debatten om retspsykiatri
Breiviks retssag rejste også en debat om retspsykiatri og spørgsmålet om, hvorvidt han var sindssyg eller ej. Der blev udført flere psykiatriske vurderinger, og der var uenighed om hans mentale tilstand. Dette førte til en diskussion om, hvordan retssystemet håndterer personer med alvorlige mentale lidelser, der begår kriminelle handlinger.
Konklusion
Angrebet begået af Anders Behring Breivik var en tragisk begivenhed, der rystede Norge og verden som helhed. Antallet af dræbte var i alt 77, herunder ofre fra både bombeangrebet i Oslo og massakren på Utøya. Breivik blev dømt for sine handlinger og idømt 21 års forvaring. Efter angrebet har Norge arbejdet på at hele og styrke samfundet efter denne svære tid.