Introduktion til shiamuslim
Shiamuslim er en af de to største retninger inden for islam, ved siden af sunnimuslim. Shiamuslim udgør omkring 10-15% af den muslimske befolkning globalt og er især udbredt i lande som Iran, Irak, Bahrain og Libanon. Denne artikel vil give en grundig forklaring på shiamuslim, herunder dens trosprincipper, praksis, lov og retsskoler, ledere og organisationer, kunst og kultur, samfund og udbredelse samt dialog og forståelse med andre trosretninger.
Hvad er shiamuslim?
Shiamuslim er en retning inden for islam, der tror på, at Profeten Muhammeds efterfølger skal være en af hans direkte efterkommere, kendt som imamer. Shiamuslimer mener, at imamerne har en særlig guddommelig status og autoritet til at fortolke og lede det muslimske samfund. Denne tro adskiller sig fra sunnimuslim, hvor lederen af det muslimske samfund ikke nødvendigvis er en direkte efterkommer af Profeten Muhammed.
Historisk baggrund
Shiamuslims historiske baggrund kan spores tilbage til tiden efter Profeten Muhammeds død i år 632. Efter hans død opstod der en strid om, hvem der skulle være hans efterfølger. Nogle muslimer mente, at Profeten havde udpeget sin svigersøn Ali som sin efterfølger, mens andre støttede Abu Bakr, en nær ven af Profeten. Denne strid førte til opdelingen mellem shiamuslim og sunnimuslim.
Shiamuslimske trosprincipper
Trosbekendelsen
Shiamuslims trosbekendelse, kendt som Shahada, lyder: “Der er ingen gud undtagen Allah, og Muhammed er Hans profet. Ali er Allahs udvalgte efterfølger og Imam.” Denne trosbekendelse bekræfter troen på Allah som den eneste Gud og Profeten Muhammed som Hans profet, samt anerkendelsen af Ali som den retmæssige leder af det muslimske samfund.
Imamernes betydning
Shiamuslimer tror på, at imamerne er usynlige guider og åndelige autoriteter, der er udstyret med guddommelig viden og autoritet til at lede det muslimske samfund. Den første imam er Ali, og herefter følger en række imamer, der alle er direkte efterkommere af Profeten Muhammed og Ali. Den tolvte og sidste imam, Imam Mahdi, anses for at være skjult og vil vende tilbage ved endetiden.
Retningslinjer for bøn og faste
Shiamuslimer følger de samme grundlæggende retningslinjer for bøn og faste som sunnimuslimer. De udfører de obligatoriske fem daglige bønner og faste under måneden Ramadan. Der er dog nogle mindre forskelle i detaljerne og praksis, der adskiller sig mellem shiamuslim og sunnimuslim.
Shiamuslimsk praksis
Muharram og Ashura
Muharram er den første måned i den islamiske kalender og er en vigtig periode for shiamuslimer. I denne måned mindes de martyrdommen af Imam Husayn, barnebarn af Profeten Muhammed, ved slaget ved Karbala i år 680. Ashura er den tiende dag i Muharram og er en særlig dag med religiøse ceremonier og mindesmærker.
Pilgrimsrejse til hellige steder
Ligesom sunnimuslimer foretager shiamuslimer også pilgrimsrejser til hellige steder. Den mest berømte pilgrimsrejse for shiamuslimer er til byen Karbala i Irak, hvor Imam Husayn blev martyreret. Her besøger pilgrimmene Imam Husayns grav og deltager i religiøse ceremonier og mindesmærker.
Religiøse ceremonier og ritualer
Shiamuslimer har en rig tradition for religiøse ceremonier og ritualer. Disse kan omfatte processioner, sørgeoptog, offentlige foredrag og recitation af religiøse tekster. Nogle ceremonier kan også involvere selvskade som et udtryk for sorg og hengivenhed.
Shiamuslimsk lov og retsskoler
Jafari-retsskolen
Den mest udbredte retsskole inden for shiamuslim er Jafari-retsskolen, opkaldt efter den sjette imam, Imam Jafar al-Sadiq. Denne retsskole er kendt for sin akademiske tilgang til islamisk lov og teologi.
Zaidi-retsskolen
Zaidi-retsskolen er en mindre udbredt retsskole inden for shiamuslim og er primært koncentreret omkring Yemen. Denne retsskole har en mere politisk tilgang til lederskab og betragter kun en bestemt gren af Imam Ali’s efterkommere som retmæssige ledere.
Isma’ili-retsskolen
Isma’ili-retsskolen er en anden mindre udbredt retsskole inden for shiamuslim og er primært koncentreret omkring Indien, Pakistan og Centralasien. Denne retsskole har sin egen linje af imamer og har en mere esoterisk tilgang til islamisk teologi.
Shiamuslimske ledere og organisationer
Ayatollahs og marja’ al-taqlid
Shiamuslimske ledere er kendt som ayatollahs og er anerkendt for deres ekspertise inden for islamisk teologi og lov. Nogle ayatollahs opnår status som marja’ al-taqlid, hvilket betyder, at de er de højeste religiøse autoriteter, som shiamuslimer kan følge i deres religiøse praksis.
Shiamuslimske organisationer og institutioner
Der findes også en række shiamuslimske organisationer og institutioner, der arbejder for at fremme shiamuslimsk undervisning, kultur og velfærd. Disse organisationer spiller en vigtig rolle i at styrke shiamuslimsk identitet og samfund.
Shiamuslimsk kunst og kultur
Arkitektur og moskeer
Shiamuslimsk arkitektur er kendt for sine smukke moskeer og helligdomme. Nogle af de mest berømte eksempler inkluderer Imam Husayn-moskeen i Karbala, Imam Ali-moskeen i Najaf og Imam Reza-helligdommen i Mashhad.
Poesi og litteratur
Shiamuslimer har en rig tradition for poesi og litteratur, der udforsker åndelige og teologiske temaer. Nogle af de mest kendte shiamuslimske digtere inkluderer Rumi, Hafez og Allama Iqbal.
Kunst og musik
Shiamuslimsk kunst og musik afspejler ofte religiøse og kulturelle temaer. Traditionelle kunstformer som kalligrafi, miniaturemaleri og tæppevævning er populære blandt shiamuslimer.
Shiamuslimsk samfund og udbredelse
Shiamuslimske lande
Shiamuslim er mest udbredt i lande som Iran, Irak, Bahrain og Libanon. Disse lande har en betydelig shiamuslimsk befolkning og har også politiske og sociale strukturer, der afspejler shiamuslimske værdier og praksis.
Shiamuslimske samfund og diaspora
Der findes også shiamuslimske samfund og diasporaer rundt om i verden. Disse samfund spiller en vigtig rolle i at bevare shiamuslimsk identitet og praksis uden for traditionelle shiamuslimske lande.
Shiamuslimsk dialog og forståelse
Interreligiøs dialog
Shiamuslimer deltager aktivt i interreligiøs dialog og samarbejde med andre trosretninger. Dette inkluderer dialog med sunnimuslimer, kristne, jøder og andre religiøse samfund for at fremme gensidig forståelse og fredelig sameksistens.
Shiamuslimsk-sunnimuslimsk forhold
Forholdet mellem shiamuslimer og sunnimuslimer har været præget af historiske og teologiske forskelle. Der er dog også mange eksempler på samarbejde og dialog mellem shiamuslimer og sunnimuslimer for at fremme enighed og forståelse.
Afsluttende tanker om shiamuslim
Shiamuslim er en vigtig retning inden for islam med sin unikke tro, praksis, lov og kultur. Selvom der er forskelle mellem shiamuslim og sunnimuslim, er der også mange ligheder og fælles værdier. Det er vigtigt at forstå og respektere shiamuslimske troende og deres bidrag til det globale muslimske samfund.